Sygdomsramte borgere beskriver i en spørgeskemaundersøgelse, at de har oplevet manglende empati og følt sig utrygge i jobcenterets sagsbehandling. De beskriver også, at utrygheden har forværret deres psykiske helbred. Billedet bekræftes i en rapport, der viser, at et jobcenterforløb kan påvirke helbredet negativt.
Af Ida Antvorskov, Marianne Stein & Stine Lindegaard Krog-Meyer
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014
“Min sagsbehandler begyndte pludselig at være modbydelig overfor mig. Hun talte nedladende og grimt, og gav mig voksen-skældud. Hun syntes, jeg var for meget syg. Jeg har nedsat immunforsvar, men alligevel påstod hun, at jeg løj om mit helbred. Det påvirkede mig så meget, at jeg to gange er brudt sammen under møder,” fortæller Chris.
Citatet er bare ét svar ud af de godt 200 besvarelser på et spørgeskema, der handler om erfaringer med at være i et sagsforløb. De fleste i spørgeskemaundersøgelsen har beskrevet, at de har manglet empati og har følt sig utrygge i jobcenterforløb. Spørgeskemaet er udsendt af redaktionen.
FAKTA
Bag om redaktionens spørgeskemaundersøgelse
Redaktionen har sendt spørgeskemaet ud i tre Facebook-grupper, der henvender sig til mennesker, der er ramt af sygdom, og som har en sag i jobcentret
Deltagerne er blandt andet blevet spurgt om, hvordan de har oplevet empati på jobcenteret eller mangel på samme. Ligeledes hvordan det har påvirket dem positivt og negativt.
De 203 svar fortæller ikke noget om, hvordan alle forløb på jobcentre opleves og kan på den måde ikke bruges til at generalisere. Men der er indikation af et mønster, hvor tryghed og empati kan være en mangelvare på jobcentrene. På trods af, at der også er positive historier om gode sagsforløb.
Redaktionen har af hensyn til de sygdomsramte borgere valgt ikke at skrive deres fulde navn, men de er kendt af redaktionen
Det er ikke kun redaktionens undersøgelser, der peger på et ubehag ved at være i et jobcenterforløb.
I en undersøgelse udarbejdet af SIND og Psykiatrifonden i 2020 oplever en tredjedel af de sygemeldte, at møder og opfølgningssamtaler på jobcentret forværrer deres helbred, og tre ud af fire oplever ubehag inden mødet på jobcentret. Derudover svarer størstedelen af de adspurgte, at de aktiviteter, jobcenteret sætter i gang, forværrer deres helbred i højere grad, end de forbedrer det.
I spørgeskemaundersøgelsen udsendt af redaktionen skriver Ulla.
”Jeg har desværre prøvet at have sagsbehandlere, der ikke burde arbejde med mennesker. I alt tre ud af syv sagsbehandlere har direkte forværret min situation og gjort, at jeg fik det dårligt.”
Ulla beskriver desuden, hvordan hun begyndte at få mareridt efter møderne og lå og tænkte på, hvad sagsbehandleren havde sagt.
“Jeg græd meget. Jeg blev mere udmattet og mere usikker på mig selv. Hvor jeg ellers skulle have trappet op i tid, endte jeg med at gå ned. Og til sidst blev jeg afskediget på grund af sygdom. Men jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det udelukkende handlede om sagsbehandleren, men vedkommende gjorde i hvert fald ikke min situation bedre. Der hvor jeg trængte til støtte og forståelse, blev jeg yderligere presset. Jeg har en oplevelse af, at jeg flere gange blev presset ud over kanten, på trods af, at min læge havde skrevet, at der var risiko for forværring af mit helbred, hvis de pressede mig yderligere,” skriver Ulla.
Undersøgelsen fra SIND og Psykiatrifonden beskriver også, hvordan syv ud af ti oplever, at jobcenteret forværrer deres livskvalitet. Andelen af sygemeldte, der har tanker om, at livet ikke er værd at leve, bliver også markant værre efter et til to års tilknytning til jobcentersystemet, står der i undersøgelsen.
Socialrådgiver og forskningsassistent på Roskilde Universitet, Maggie Müller, har forsket i arbejdsløshed og beskæftigelseslovgivningen. Hun forklarer, at hvis forløbet i jobcenteret ikke giver mening, så kan det skabe utryghed for den sygdomsramte borger.
“Jeg tror, det handler om meningsløshed. Når du ikke kan se mening med det, du gør. For eksempel hvis du er for syg til at tage i virksomhedspraktik, og du alligevel skal, så bliver dit forløb mere utrygt. Og kan du ikke stole på, at den du samarbejder med, altså din sagsbehandler, lytter til dig, kan det det også være en udfordring,” siger Maggie Mûller.
Nogle borgere peger selv på, at de savner empati
I de mange svar redaktionen har modtaget på spørgeskemaet, er der forskelligartede beretninger, der vidner om manglende empati i jobcenterforløbet. Helle beskriver hendes oplevelser på denne måde.
“Jeg er aldrig blevet præsenteret for en plan. De seneste 5 måneder har jeg ventet på en lægeudtalelse fra Regionen. Jeg ved ikke, hvad min sagsbehandler arbejder hen imod og det er uværdigt.”
Det samme mønster gør sig gældende i undersøgelsen fra SIND og Psykiatrifonden. Her fortæller 60 procent, at de har følt ydmygelse eller manglende værdighed i forbindelse med deres forløb i jobcenteret.
FAKTA
Empati
At forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation (kilde: Den Store Danske Ordbog)
Den empatiske indlevelse er en del af grundlaget for social forståelse.
At forstå andre og at kunne sætte sig i en andens sted varierer meget fra person til person.
Tryghed
At stole på og have tillid til de mennesker, der er i ens liv (Kilde: Den Stor Danske Ordbog).
Tryghed kan også handle om økonomi, at man har en tro på, at økonomien kan hænge sammen.
I redaktionens spørgeskema beskriver Ulla nogle oplevelser, hun har haft med forskellige sagsbehandlere. Eksempelvis, hvordan en sagsbehandler rystede på hovedet ad hende og vendte øjne.
“En anden sagsbehandler talte kun om sit eget liv, og hvilke strategier hun brugte, uden umiddelbart at tænke over, at vores situationer var meget forskellige. Hun trak hendes ‘verdensbillede’ ned over hovedet på mig,” skriver Ulla.
Forkvinde fra Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch bliver ked af at høre, at de sygdomsramte har oplevet at være utrygge og har manglet empati i deres møde med hendes medlemmer. Hun har ikke selv mødt uempatiske socialrådgivere, tværtimod. Hun oplever dedikerede socialrådgivere, der gerne vil hjælpe de mennesker, de møder i deres arbejde.
“Men det er klart, at hvis du arbejder i nogle rammer, der er utilstrækkelige, så kan jeg godt forstå, at det er sådan, det kan opleves på den anden side af bordet. Hvis du kommer ind til et møde, og socialrådgiveren ikke har læst din sag, og ikke ved, hvad der er på spil, så kan jeg godt forstå, at det kan opleves uempatisk. Så har man jo ikke sat sig i den andens sted. Men det er ikke altid, vi som socialrådgivere har mulighed for det. Fordi der for eksempel ikke er tid til forberedelse,” siger Signe Færch.
Socialrådgiver og forskningsassistent på Roskilde Universitet Maggie Mülle siger, at både sagsbehandlerens og den sygdomsramtes oplevelser er to sider af samme sag. Hun forklarer, at sagsbehandlerne gerne vil sætte borgerne i centrum, have en empatisk tilgang og se på flere aspekter af deres liv. Men hun peger på, at sagsbehandlerne samtidig er underlagt flere forskelligartede krav i deres job.
“Det er et krydspres, man sidder i som sagsbehandler. Hvor man på den ene side har den organisation man er ansat i, som har en masse forventninger, og så har man lovgivningen. Og så har man borgeren på den anden side. På den måde skal man forsøge at navigere i ofte modsatrettede forventninger, der er til ens arbejde,” siger Maggie Müller.
Jobcentrene til debat
Det er ikke kun de sygdomsramte menneskers svar i undersøgelserne, der er med til at belyse jobcentrenes udfordringer. Der er også andre tegn på, at der er problemer.
Facebookgruppen Jobcenterets Ofre blev oprettet i 2014. Gruppen har aktuelt mere end 27.000 medlemmer. Skimmer man facebooksiden igennem, vil man se, at der flere gange dagligt er medlemmer, der deler dårlige oplevelser, som de har haft med deres jobcenter.
I september 2022 blev TV2-dokumentaren Håbløst Arbejde vist. Her følger man flere borgeres oplevelser med årelange forløb i jobcenteret. Dokumentaren viser historier om, hvordan borgeres helbred forværres gennem deres periode i jobcenteret.
Jobcentrene bliver altså jævnligt taget op i den offentlige debat. I den netop overståede valgkamp blev jobcentrenes rolle igen diskuteret, hvor flere partier har udtrykt ønske om at nedlægge dem. Blandt andet på baggrund af de mange sager om mennesker ramt af sygdom, der har fået en dårlig behandling.
FAKTA
Sagsbehandlere
Redaktionen har valgt at anvende betegnelsen “sagsbehandlere” i artiklen, hvilket både dækker over socialrådgivere, socialformidlere, jobkonsulenter og andre uden en fagrelateret uddannelse, da ansatte i jobcentrene er repræsenteret af andre end faguddannede socialrådgivere
Dansk Socialrådgiverforenings udtalelser i artiklen repræsenterer kun faguddannede socialrådgivere
Sygdomsramte
De mennesker, artiklen omfatter, er ramt af sygdom eller arbejds- eller personskade og har en sag i jobcentret.
De kan være på sygedagpenge eller på ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælp) eller på kontanthjælp som aktivitetsparate. Det vil sige, at de har andre problemer end ledighed.
Redaktionen har også inddraget dem, der er blevet afklaret til fleksjob eller førtidspension.
Redaktionen spurgte i en facebookgruppe for dem, det handler om, nemlig mennesker ramt af sygdom, hvordan de helst vil omtales. Her var der en klar overvægt, der ønskede, at redaktionen bruger betegnelsen “sygdomsramte,” fordi “man er ikke en sygdom, men ramt af en sygdom,” som én af facebook-medlemmerne skrev.
Problemerne anerkendes hos fagforeninger og beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (A) lancerede i 2020 et mål for beskæftigelsesindsatsen. Det handler om at få mere værdighed ind i sagsbehandlingen. Men det er den enkelte kommune, der selv har ansvaret for, at netop værdighed bliver en prioriteret del i sagsbehandlingen i jobcentret.
Et forskerhold på Roskilde Universitet har siden kigget nærmere på, hvad kommunerne i praksis har gjort for at få værdighed ind i jobcenterforløbene. De har fundet, at en tredjedel af kommunerne ikke har forholdt sig til værdighedsbegrebet i deres beskæftigelsesplan. Og de resterende kommuner har tolket forskelligt, hvad det er. Nogle kommuner fokuserer på processen, herunder kommunikation og individuel tilpasset sagsbehandling, mens over halvdelen af kommunerne betragter selve resultatet af sagsbehandlingen som værdigt, når den fører til beskæftigelse.
Loven spænder ben for værdig sagsbehandling
Ifølge rapport fra Dansk Socialrådgiverforening mener otte ud af ti socialrådgivere, at det er lovgivningen der spænder ben for en værdig sagsbehandling.
I et interview nuancerer forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch, hvad der ligger bag rapporten. Hun uddyber, at det er en kombination lovgivning, regler, kommunale retningslinjer, tid og rammer, der står i vejen.
“Socialrådgiverne har ikke mulighed for at lave den sagsbehandling, de gerne vil. At du godt ved, hvad du skal gøre, men så sidder du med alt for mange sager og har ikke tid til at forberede dig til samtalen, og gøre den indsats der skal til – og derfor bliver det ikke en værdig sagsbehandling,” siger hun.
Flere fagforbund retter mere pilen direkte mod lovgivningen, som den primære synder for manglende værdighed. 3F, FOA og Dansk Magisterforening, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at de ønsker “forbedringer af lovgivningen på området.”
At der er problemer med forløb i jobcentrene, anerkendes således af både politikere og fagforeninger. Fagpersoner og fagforbund betragter loven som den primære årsag til den angiveligt uværdige sagsbehandling.
Socialrådgiver og forskningsassistent ved Roskilde Universitet Magie Müller forklarer sagen set fra sagsbehandlernes side.
“Jeg tror, der er noget med arbejdsgangene. Der er så meget pres fra alle sider. Jeg tror også, der er mange sagsbehandlere, som skal træffe nogle beslutninger, som ikke nødvendigvis er rare, men på baggrund af hvad der lovgivningsmæssigt egentlig er muligt. Desværre ser jeg også, at der på arbejdspladserne er en rytme, hvor tingene er, som de er. Det bliver en rutine og man må leve med, at man ikke kan redde alle.”
Skab bedre rammer for at udøve empati
I redaktionens spørgeskema peger borgerne på, at sagsbehandlingen vil blive mere tryg, hvis sagsbehandlerne har bedre mulighed for at udøve empati.
Eksempelvis skriver Maja i spørgeskemaet: ”Jeg er mere samarbejdsvillig og har mere mod på ‘whatever’ mit forløb kræver, fordi jeg føler mig i trygge hænder, der tager hensyn.”
Forkvinde for Dansk socialrådgiverforening Signe Færch er enig i, at tryghed i sagsbehandlingen er vigtig for et godt borgerforløb.
“Hvis vi får skabt tryghed for folk, så er sandsynligheden for, at de kan udvikle deres arbejdsevne, komme tilbage i job og mod på at kæmpe for det, faktisk større. Jeg tror, det vil kunne hjælpe at få kontinuerlighed; det at man har en socialrådgiver, man kender, og som kender én. At man ikke hele tiden skal starte forfra,” siger Signe Færch.
Socialrådgiver og forskningsassistent på Roskilde Universitet Maggie Müller mener, at jobcentrene kan skabe bedre rammer for sagsforløb ved i højere grad at tage udgangspunkt i, at det skal give mening for borgeren. Hun foreslår i den forbindelse, at jobcenteret bliver mere ‘borgerinddragende,’ så borgerens stemme også bliver inddraget i regler og krav. Så det bliver på borgernes præmisser.”
Fem gode råd til sagsbehandlerne fra de sygdomsramte borgere
I Redaktionens spørgeskema til sygdomsramte med erfaringer fra et forløb på et jobcenter, blev der spurgt, hvilke gode råd de gerne vil give deres sagsbehandlere.
Redaktionen har samlet deres svar, og det kom der disse fem punkter ud af:
1. Lyt til borgeren – giv dig tid
2. Vis tillid – inddrag den sygdomsramte i processen. Forklar forløbet og følg op på aftaler
3. Tænk på, at du skal hjælpe i forhold til lovgivningens muligheder og den sygdomsramtes rettigheder, ikke modarbejde. Tag på den måde ansvar og vær ærlig om dine begrænsninger
4. Læs op på den sygdomsramte inden, så du ved, hvem du taler med og på den måde kan sætte dig ind i symptomer og skånehensyn
5. Kend lovgivningen og gør dig umage med at forklare den
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch siger, at det er nogle gode punkter. Men hun peger dog på, at det kræver tid og ordentlige arbejdsbetingelser at kunne følge dem helt til dørs. Noget af det, hun hører fra sine medlemmer, er, at de er kede af, at de ikke altid har mulighed for at lave et godt stykke arbejde. For som hun siger:
“Det fortjener borgeren, men også socialrådgiverne, så de ikke bliver stressede.”
FAKTA
Baggrunden for artiklen
Udgangspunktet for denne artikel er opstået ud fra en nysgerrighed om begrebet empati, når man er i et forløb i et jobcenter. Hvordan oplevelsen af empati eller mangel på samme spiller ind i mødet mellem sagsbehandler og borger.
Målet med artiklen er at give et nuanceret billede af, hvilke menneskelige udfordringer, der er på jobcentrene. At problemerne måske ikke kun handler om lovgivningen, men også de menneskelige egenskaber, som er til stede rundt om bordet, for at et sagsforløb bliver vellykket.